Første principielle afgørelse vedrørende MgO-plader afsagt

Principiel afgørelse afsagt af Voldgiftret vedrørende MgO plader.

En Voldgiftsret, nedsat af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, har den 21.06.2017 afsagt en principiel afgørelse vedrørende benyttelse af MgO-plader i facade-beklædninger.

Voldgiftsretten bestod af fem medlemmer, herunder en tidligere højesteretsdommer som var formand, en nuværende højesteretsdommer, en landsdommer og to tekniske dommere.

Voldgiftsretten frifandt entreprenøren for ansvar for benyttelse af MgO-plader i en facade.

Voldgiftsretten lagde til grund for sin afgørelse, at MgO-pladerne på tidspunktet for anvendelsen i 2010, var nye produkter på det danske marked, samt at der ikke dengang var sådanne erfaringer med anvendelsen af dette produkt som ventilerende, udendørs vindspærreplader.

På tidspunktet for byggeriet forelå der ikke en viden, hvorefter at anvendelse af pladerne måtte anses for forsvarlige og fornuftige til formålet.

Endvidere blev det lagt til grund af Voldgiftsretten, at pladerne havde egenskaber, der gjorde dem uegnede til den skete anvendelse, og at dette kunne have været konstateret allerede i 2010 under anvendelse af dengang kendte undersøgelsesmetoder.

På denne baggrund fandt Voldgiftsretten ikke, at hverken betragtninger om udviklingsrisiko eller byggetidens viden kunne begrunde, at bygherren allerede som følge heraf skulle bære risikoen.

Hovedentreprenør – ansvarsfri

Udgangspunktet var herefter, at en entreprenør bærer mangelsansvaret, hvis han vælger at anvende et materiale, som viser sig uegnet, selvom man ikke kunne vide det.

I sagen foreslog entreprenøren overfor bygherrens rådgiver, at man anvendte MgO-pladerne i stedet for de foreskrevne conchip-plader, som er af fibercement, idet MgO-pladerne dels var væsentlig lettere, dels af hensynet til lettere bearbejdning ved tilpasning og montering.

I tilknytning hertil fandt Voldgiftsretten, at entreprenøren ved blot at bringe et andet materiale i forslag, ikke havde pådraget sig et selvstændigt projekteringsansvar.

Voldgiftsretten lagde ligeledes til grund, at det efterfølgende hændelsesforløb, hvorefter at rådgiveren, som projekterende totalrådgiver for bygherren, skulle undersøge og vurdere det foreslåede alternative materiale egnethed, og som ikke var kommet med indsigelser herimod, bevirkede, at entreprenøren herefter var ansvarsfri.

Dette skyldes, at det blev statueret, at anvendelse af MgO-plader i stedet for conchip-plader blev truffet af bygherrens rådgiver, som en projektændring efter den procedure, der var aftalt med bygherren for projektændringer. Voldgiftsretten sidestillede således situationen med, at materialet var foreskrevet af bygherren.

Endvidere blev det statueret, at entreprenøren ikke havde handlet så uforsvarligt ved at bringe MgO-pladerne i forslag, at han derved havde pådraget sig et selvstændigt ansvar ud fra disse betragtninger.

Entreprenøren blev endeligt frifundet for ansvar efter reglerne om produktansvar, både efter selve produktansvarslovens regler og det komplementære produktansvar efter retspraksis.

Bygherrens rådgiver – ansvarlig

Derimod fandt Voldgiftsretten, at bygherrens rådgiver havde pådraget sig et ansvar overfor bygherren.

Dette selvom rådgiveren ikke havde mistanke om, at MgO-pladernes kemiske sammensætning bevirkede, at pladerne under danske klimatiske forhold ved den påtænkte anvendelse, ville optage fugt fra luften.

Voldgiftsretten fandt endvidere, at rådgiveren ikke havde handlet i strid med god rådgivningsskik og derved pådraget sig et ansvar ved at lægge de modtagne produktoplysninger til grund uden selvstændig efterprøvelse, ligesom Voldgiftsretten ikke fandt, at rådgiveren havde pådraget sig et erstatningsansvar ved tilsidesættelse af god rådgivningsskik ved ikke at gøre opmærksom på muligheden for optagelse af fugt fra luften, som følge af den kemiske sammensætning i MgO-pladerne.

Voldgiftsretten fandt således ikke, at rådgiveren burde have iværksat en analyse eller forsøg med pladernes egenskab under relativ høj fugtighed gennem en vis tid.

Derimod fandt Voldgiftsretten, at rådgiveren overfor bygherren var forpligtet til, at følge kvalitetssikringsbekendtgørelsen og -vejledningen, herunder om anvendelse af gennem-prøvet materialer.

Voldgiftsretten fandt således ikke, at MgO-pladerne i 2010 var et gennemprøvet materiale. Der fandtes heller ikke en produktstandard for MgO-pladerne og disse kunne derfor ikke opnå en generel certificering.

Dette burde rådgiveren vide alene i kraft af det af entreprenøren fremlagte materiale om pladerne.

Når rådgiveren på trods heraf godkendte valget af MgO-pladerne som en projektændring, uden at indhente bygherrens stillingtagen hertil, fandt Voldgiftsretten, at rådgiveren derved havde tilsidesat sine forpligtigelser efter rådgivningsaftalen.

 

På den baggrund fandt Voldgiftsretten, at rådgiveren var erstatningsansvarlig overfor bygherren, idet rådgiveren, som projekterende totalrådgiver for bygherren, skulle undersøge og vurdere forslaget om brug af MgO-pladerne.

Voldgiftsrettens afgørelse kan findes ved anvendelse af følgende link:

http://voldgift.dk/wordpress/wp-content/uploads/2017/06/Kendelse-vedr.-MgO-plader.pd

Vore bemærkninger

Med afgørelsen har Voldgiftsretten som udgangspunkt fastslået, at manglerne ved MgO-pladerne ikke kan kvalificeres som en udviklingsskade, og at manglerne derfor ikke kan henføres til at være en bygherrerisiko, hvilket ellers har været hovedargumenterne fra henholdsvis entreprenører og rådgivere siden man blev klar over de uhensigtsmæssige egenskaber ved MgO-pladerne.

Det er dog ikke helt sikkert, at det bliver udgangspunktet i de allerede anlagte og kommende voldgiftssager, som omhandler anvendelse af MgO-plader senere end 2010 og særligt i 2013 og frem til 2015, hvor anvendelsen af pladerne bl.a. var beskrevet i BygErfa-blade

I de kommende år bliver det således særdeles interessant at følge med i, hvorvidt Voldgiftsretten og Domstolene følger den anlagte linje ovenfor, eller om man når frem til, at anvendelsen af MgO-pladerne, bl.a. henset til beskrivelsen i BygErfa-bladene, frem til 2015 var i overensstemmelse med god byggeskik på daværende tidspunkt.

*****

Såfremt yderligere oplysninger eller uddybning af afgørelsen ønskes, kan advokat Kristian Dalsgaard eller advokat Mads Aagaard hos Smith Knudsen Advokatfirma kontaktes herom på kd@smithknudsen.dk og maa@smithknudsen.dk.