Procesbevillingsnævnet
P., der hører under Domstolsstyrelsen administrativt, behandler ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Procesbevillingsnævnet er uafhængigt af domstolene og af den offentlige forvaltning. Man kan derfor ikke klage over nævnets afgørelser til justitsministeren eller til Folketingets Ombudsmand. Procesbevillingsnævnet består af 5 medlemmer; en højesteretsdommer, der er formand, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer i retsvidenskab.