Advokatnævnet
Et nævn oprettet af Advokatsamfundet jf. Retsplejelovens § 144, bestående af et formandskab på 3 dommere udnævnt af Højesterets præsident, 9 offentlige repræsentanter, der ikke må være advokater, udpeget af justitsministeren og 9 advokater. Nævnet påkender disciplinærklager og salærklager over advokater. Fortolker derved bindende begrebet god advokatskik i Retsplejelovens § 126. Bemærk, at nævnet i henhold til sin forretningsorden har et flertal af ikke-advokater. Nævnets kendelser offentliggøres – endda med navn, hvis bøden er over 10.000 kr. Det sker bl.a. i bladet Advokaten og på nævnets hjemmeside.