Entrepriseret – AB 92 erstattes af AB 18 – hvad betyder det for byggeriets parter?
Den 02.02.2018 blev udkastet til byggeriets nye standardvilkår sendt i offentlig høring af udvalget til revision af AB-systemet, som i februar 2015 blev nedsat af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.
De nye regler var i høring frem til den 12.03.2018, og revisionsarbejdet blev afsluttet den 21.06.2018, hvor udvalget afgav en samlet betænkning med de nye aftalevilkår.
Udvalget anbefaler de nye aftalevilkår anvendt fra den 01.01.2019.
Du kan finde den netop udgivne betænkning med videre her:
https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Byggeri/Byggeriets-aftalevilkar.aspx
AB 92, som gennem de seneste 25 år har været standardvilkårene i den danske byggebranche indeholder 47 paragraffer, mens den nye AB 18 forventes at indeholde ikke mindre end 69 paragraffer.
Nedenfor er fremhævet nogle af de væsentligste ændringer i udkastet til de nye AB 18 regler:
Rangorden og aftalefortolkning af aftaledokumenter: Det forventes fremover, at AB 18 vil indeholde en rangorden og principper for aftalefortolkning for byggeriets aftaledokumenter, medmindre parterne ikke aftaler en anden rangorden. Det følger bl.a. af udkastet til AB 18, at entreprenørens tilbud vil have forrang for bygherrens udbudsmateriale.
Entreprenørprojektering: I AB 18 udkaster lægges der op til, at der indføres regler om rammerne for entreprenørprojektering. Hovedreglen er fortsat, at entreprenøren kun skal udføre projektering, hvis det er aftalt, eller hvis der i udbudsmaterialet er krav om projektering (funktionsudbud). Det følger også af udkastet, at entreprenøren skal oplyse om metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede. Her er med stor sandsynlighed bl.a. tænkt på problemstillingen med anvendelsen af MgO pladerne.
Hovedtidsplan og entreprenørens arbejdstidsplan: Der forventes indført krav om, at udbudsmaterialet skal indeholde en hovedtidsplan, og at entreprenøren skal udarbejde en arbejdstidsplan som tager udgangspunkt i hovedtidsplanens rammer. Samtidig forventes der indført krav om, at bygherren og entreprenøren skal vurdere, hvorvidt byggeriets tidsplaner bliver overholdt. Forventes tidsplanerne ikke overholdt, er parterne forpligtet til at opdatere tidsplanerne med en angivelse af, hvorfor opdateringen er nødvendig, herunder eksempelvis forlangt eller accepteret tidsfristforlængelse.
Kvalitetssikring, projektgranskning, førgennemgang og afhjælpningsgennemgang: For byggeriets parter er det vigtigt at eventuelle mangler afdækkes og afhjælpes, mens byggeriet pågår. Der forventes derfor at blive indført mere målrettede regler for kvalitetssikring og granskning af projektet. Derudover forventes der fastsat regler om førgennemgang, dvs. en gennemgang af arbejdet inden den aftalte aflevering, med henblik på at entreprenøren kan rette de forhold, der er påpeget ved førgennemgangen. Ligesom der i dag fastsættes tid og omfang af afhjælpning, skal man som noget nyt også træffe aftale om tid for en afhjælpningsgennemgang.
Indeksregulering af priser efter 12 måneder: Der forventes at blive indført krav om, at entreprisesummen alene kan være fast i 12 måneder fra tilbudsdagen, dvs. en fastprisperiode på 12 måneder.
Aconto betalinger to gange månedligt: Modsat reglerne i dag, hvor entreprenøren alene har krav på én aconto betaling om måneden, lægges der nu op til at entreprenøren har ret til aconto betaling to gange om måneden.
Ændringer i arbejdet: Det forventes, at reglerne om ændringer i arbejdet bliver væsentligt udbygget, så parterne indenfor en given frist kan få afklaret, om ændringen giver anledning til krav om forandring af talen, herunder særligt i forhold til tid(krav på tidsfristforlængelse), betaling(ekstrabetaling eller besparelse) og sikkerhedsstillelse.
Entreprenørens meddelelsespligt i tilfælde af forsinkelse og ekstraarbejder: Der forventes indført regler om, at såfremt entreprenøren indser, at der vil indtræde forsinkelse, skal entreprenøren inden rimelig tid give skriftlig meddelelse til bygherren herom. Samtidig indføres der regler om, at entreprenøren skriftligt skal anmode om betaling for ekstraarbejder inden rimelig tid efter, at de er udført. Entreprenøren kan således ikke afvente og først kræve betaling for ekstraarbejder mod slutningen af byggeriet. Fristerne er ikke præklusive, forstået på den måde, at entreprenøren ikke nødvendigvis mister sin ret ved at tilsidesætte fristerne, men det må dog forventes at få bevismæssig betydning i tilfælde af en efterfølgende tvist.
Krav til bygherrens reklamation ved dagbodskrav: Det forventes indført i AB 18 hvilke betingelser der gælder ved gennemførelse af et dagbodskrav overfor entreprenøren, herunder at bygherren skal reklamere inden rimelig tid overfor entreprenøren efter at bygherren er blevet opmærksom på den dagbodsudløsende forsinkelse. Derudover indføres det, at overskridelse af mellemfrister i tidsplanen kun udløser dagbod, hvis det er direkte aftalt i entrepriseaftalen. Særlig væsentlig indføres der nu regler nu, at bygherren under alle omstændigheder kun har ret til dagbod for perioden efter, at bygherren har sendt en skriftlig reklamation til entreprenøren. Betingelserne til bygherren er på linje på gældende praksis på området, men indføres nu direkte i vilkårene af tvisteforebyggende årsager.
Ny ”hurtig afgørelse”: Der forventes at blive indført to væsentlige ændringer til tvisteløsninger. Den første ændring indeholder et helt nyt tvisteløsningsinstrument i form af en ”hurtig afgørelse”, som hurtigt, enkelt og med bindende virkning med mulighed for anke skal løse tvisten mellem parterne. Afgørelserne træffes på et skriftligt grundlag efter en kort skriftlig forberedelse. Ordningen er bl.a. inspireret af de nugældende regler om sagkyndig beslutning, og er navnlig tiltænkt ved tvister om prisregulering, tilbagehold, modregning, ændringsrettigheder, entreprenørens ekstrakrav og ret til tidsfristforlængelse.
Nyt tvisteløsningsinstrument: Den anden væsentlige ændring til tvisteløsninger er et nyt tvisteløsningsinstrument benævnt ”løsningstrappen”. Det er en form for eskalationsmodel, hvor parterne først skal søge tvisten løst ved forhandling på to niveauer, projektledere og ledelsesrepræsentanter. Parterne har pligt til at møde op og deltage i et forhandlingsforløb på begge niveauer. Der indføres en såkaldt ”afkølingsperiode” på 4 uger efter en resultatløs forhandling, hvor adgangen til at anlægge en voldgiftssag er spærret. I mellemtiden kan parterne søge tvisten løst ved mediation, mægling eller ”hurtig afgørelse”. Både den tvungne forhandling samt mægling og mediation indebærer forhandlinger, der afbryder forældelse.
Direkte krav og ansvar: Udvalget har fundet et behov for en udbygning af reglerne om direkte krav, herunder for særligt at tage stilling til, i hvilket omfang en underentreprenør overfor en bygherre kan påberåbe sig ansvarsbegrænsninger og andre indsigelser fra retsforholdet mellem underentreprenøren og hovedentreprenøren. I retspraksis er der ved siden af det kontraktbaserede direkte krav ifølge AB fastslået et direkte krav i henhold til reglerne om retsbrudssynspunktet. Udvalget ønsker nu at konkretisere reglerne således, at bygherren frafalder et sådant krav, medmindre der er tale om fortsæt eller grov uagtsomhed.
Har du spørgsmål til de nye kommende AB 18 regler, er du velkommen til at kontakte advokat Kristian Dalsgaard på kd@smithknudsen.dk eller advokat Mads Aagaard på maa@smithknudsen.dk.